Anders' hjemmesider
Nedslagspunkter til nedennævnte artikel. Tre gode steder at se husnavne:
Gå selv ud og kig efter flere, og når du så finder et, som jeg har glemt eller misforstået, kan du bare notere husets navn og adresse i en SMS til 6150 5335 eller skrive en mail til anders@xoz.dk
Så skal jeg nok opdatere kortet. På forhånd tak!
MvH Anders, Suset, Nødebovejen 103

Hvad hedder huset?

Alle bøndergårde har et navn og mange af os har, som jeg, fået efternavn efter en. De fleste af dem siger noget karakteristisk om stedet, som Søndergaard, Nørregård, Mosegaard, Møllegård, Hullet, Bjerget, Skoven osv.
I "Matador" lægger Fru Murermester Jessen stærk vægt på, at hun kommer fra en gård med 4 skorstene. Der, hvor jeg er vokset op, var der faktisk en gård, som hed Skorstensgaarden. Simpelt hen fordi den var den første, der havde sådan nogen moderne indretninger. Alle andre havde et lyrehul.
Før i tiden brugte man, i hvert fald uden for de store byer, ikke gadenavne og -numre. I Hundested var Ullerupgård eller Slægtens Minde kendte steder, mens ingen ville ane, hvad Amtsvejen 156 eller Skansevej 45E var. Murermester Thomsen eller Bager Svendsen ville også være helt tilstrækkeligt.
Men sted- og husnavne er er jo også brugt andre steder.
Siden begyndelsen af 1900-tallet er der blevet bygget mange villaer. Dengang kunne folk faktisk kalde sig 'parcellist', helt på linje med 'gårdejer' eller 'husmand' på landet. Der var ikke rigtig nogen speciel funktion tilknyttet sådan et sted, men et navn skulle det i hvert fald have. De var ofte poetiske som Pax eller Haabet og mange står der endnu. Gå en tur ned ad Søndergade eller slå op i Open Street Map, http://openstreetmap.com og skriv lil bit hus i søgefeltet. Følg kortet helt til Lynæs. Der er tæt besat med navne.
Senere var der ligefrem nogen, der fik råd til sommerhus. Nu startede tumulten forfra: Vi må give det et navn. Det blev ofte med en poetisk fritidstvist som Havfryd eller Udsigten. De første lå langs vejen, og helst i første række ved kysten. Skikken fortsatte helt op til de store udstykninger i 60erne og 70erne. Prøv at følge Nødebovejen i Nødebohuse eller Klintevej i Hald.
Så er der jo også alle de huse, der har navn af andre årsager, som Gubben eller købmandsgårdene nede ved havnen. På Magasingrunden er der sammenhæng i husnavnene og de fleste er bevaret til nu.
Desværre er der mange navne, der ikke længerestår  på facaden, men stedkendte husker dem og bruger dem også som reference. Det er jo godt nok, når man er lokal, men for alle andre er det sort snak.
Jeg samler på navnene og lægger dem på kortet. Kender du derfor et husnavn i Hundested og omegn, som endnu ikke er på kortet, vil jeg gerne, at du fortæller mig det. Skriv blot en mail til anders@xoz.dk med vej, husnummer og navn. Notér lige, hvis det ikke længere kan læses uden på huset eller "bare" er et, som "alle" kender eller "altid" har brugt. Så noterer jeg også det, så det ikke forsvinder ud af erindringen. Du kan også droppe mig en SMS på 6150 5335.
På forhånd tak.
PS: Jeg er ikke i familie med "Hedelunderne fra Hundested". Deres navn stammer fra Sverige. Mit er jysk og kan findes ved søgning på Hedelund Kringelhedevej 

Hvor mange af disse kender du allerede? :
Al Rawda, Anker, Arnes Hus, Avalon, Bagbord, Bakkebo, Bakkely, Bambi, Bavnehøj, Bien, Bjerghytten, Blækhuset, Blæsenborg, Bo, Bornholmerhuzed, Brinken, Brostedet, Drivhuset, Edelweiss, Egehus, Ego, Elka, Elverhøj, Feriehuset, Fortuna, Fredbo, Fyrrebo, Go Nok, Godset, Godthaab, Granlyst, Granstuen, Gubben, Gyvel, Gyvelhytten, Hald, Hallr, Havfryd, Havgus, Hellehuset, Helsebod, Home, Hotel du Nord, Hummelbo, Hyggebo, Hyldehuset, Hyldevangen, Højbo, Højen, Ishuset, Issefjord, Jydepotten, Kahytten, Kig Ud, Kikhavnhus, Klinkehuset, Klintehuset, Klitbakken, Klitbo, Klithøj, Knolden, Kragen, Krathuset, Kryb i Ly, Kukkelure, Kukkerhuset, La Lille ”Ys”, Langehuset, Lejren, Lemches Gård, Lil Bit Hus, Lille Eje, Lille Vraa, Lines Hus, Lisinge, Lola, Lucky, Ly, Lycana, Lygten, Lyngbo, Lyngen, Lynghytten, Lynæsborg, Lynæshus, Lyspunktet, Læ, Læhuset, Lækrogen, Længen, Lærken, Lærkereden, Lærkevangen, Madot, Malta, Marinehuset, Markskellet, Morgenfryd, Mågen, Nydningen, Næssehuset, Nødebohus, Naalehuset, Pan, Paradiset, Pax - Æterna, Perlen, Poppelhuset, Pusten, Reposé, Rutta, Shangri-La, Siesta, Skaden, Skansehuset, Skansen, Skjulestedet, Skovhuset, Skovly, Skrædderhuset, Skrænten,  Skråen, Slægters Minde, Solbakken, Sol-pletten, Solhjem, Solkrogen, Sommerhuset, Splinten, Spurven, Stormly,  Strandbo, Strandfryd, Strandhus, Strandhuset, Strandly, Strandnæs, Strandstuen, Suset, Svalen, Søfryd, Søholt, Sømkassen, Taunus, Telfes, Ternen, Toppen, Trip Trap, Trunte, Tuen, Udsigten, Uglen, Urania, Vejrhøj, Villa Rosa, Alfred Warrers Købmandsgaard, Ærø, Aasen.
...mvh Anders Hedelund - kommentarer modtages med tak